Da Mo Qigong er en enkel og dog kraftfuld energiøvelse, som giver dig fysisk og psykisk energi samt skaber en dejlig ro i krop og sind.
Da Mo Qigong er derfor velegnet som led i et konferenceforløb, som et modul på et management kursus, samt ved personale-events, hvor teambuilding og afstresning er i fokus.
Fortløbende træningstilbud indeholder en undervisningsserie på 10 klasser, hvor der indlæres tre forskellige slags Qigong, der alle giver et øget velvære, indre ro og overskud.
Qigong-instruktør Bjørn Darboe Nissen har undervist over 10.000 medarbejdere hos danske og internationale virksomheder. Det er sket gennem engagement i en bred vifte af forskellige projekter i form af fortløbende Qigong-klasser hos virksomhederne, teambuildingsprojekter samt events af flere dages varighed. Projekter målrettes gerne efter aftale med arrangør.
Bjørn Darboe Nissen leverer levende og indsigtsfuld undervisning i enkle, klassiske Qigong-øvelser. Undervisningen bygger på over 30 års intensivt engagement i Qigong som både udøver og underviser. I respekt for de Qigong-mestre han har studeret ved, lægges der vægt på at formidle klassisk kinesisk Qigong.
Bjørns indsigt og mangeårige erfaring i denne kunstart videregives med en klarhed, et nærvær og en glæde, der fører til udbytterige og varige resultater for deltagerne i klasserne.
Qigong-instruktør Bjørn Darboe Nissen underviser en bred vifte af institutioner, virksomheder og organisationer.